Ønsker du dit tandsæt behandlet eller ændret af hensyn til udseendet, kaldes det kosmetisk tandpleje. Er du for eksempel generet af tandstillingen, tandfarven eller nogle misfarvede fyldninger, kan vi tage en snak om, hvorledes vi kan gøre dit smil endnu smukkere.
Generelt skal det siges, at ens naturlige tandfarve ændres med alderen. Som regel bliver tænderne mørkere og evt gulere i farven. Desuden misfarves tænder/fyldninger over tid af det mad og drikke du indtager. Vi kan også opleve at tænderne med alderen står lidt mere skævt, og det uanset om du som yngre har fået tænderne rettet. Alle disse parametre kan give dig lyst til at ændre på udseendet af dit smil.
Vi kan hjælpe dig!
Rent fagligt vil vi informere dig om de muligheder der foreligger... Skal vi lave nye plastfyldninger, en tandblegning, skal der en eller flere porcelænskroner til eller er det en tandretning der vil give det bedste resultat?
Vores mål er at give dig en oversigt over de muligheder vi kan tilbyde, samt en afstemning af de forventninger du og vi har. Og så selvfølgelig et overslag.
Ved tandretninger har vi mulighed for at henvise dig til en specialtandlæge i tandretning, som ligger i midtbyen (Ortodontist).